Nordisk samarbejde

Mere Norden vil være til gavn for Danmark, de øvrige nordiske lande og verden. Værdier om folkestyret, grøn omstilling, fredsmægling, velfærdssamfund, arbejdsmarked, retssikkerhed, ligestilling og dyrevelfærd står traditionelt stærkt i Norden, men disse værdier og andre værdier skal der konstant kæmpes for. Her vil mere nordisk samarbejde kunne spille en afgørende rolle. Demokraterne arbejder derfor for et tættere nordisk samarbejde og etableringen af et nordisk statsforbund. Ideen med et nordisk statsforbund er ikke at lave en dårlig kopi af EU. Et nordisk statsforbund skal ikke være et topstyret projekt. Det skal være et forbund, som er bygget nedefra og som har folkelig støtte og, hvor enhver part kan vælge til og vælge fra - ikke som i EU, hvor man kun kan sige ja til mere union.

En konføderation er et statsforbund i modsætning til en føderation, der er en forbundsstat. Et statsforbund er sammensat af flere stater eller lande, som hver har deres egen grundlov og parlament. Den fælles grundlov for det nordiske statsforbund er derfor underlagt de nationale grundlove. Der er således tale om fem selvstændige stater, som samarbejder inden for flere områder og udadtil fremstår samlet.

Det nordiske samarbejde har et solidt fundament i virkeligheden, fordi Norden allerede nu har et tæt samarbejde, og fordi Norden samlet set er verdens 13. største økonomi med stor goodwill i verden. Det nordiske samarbejde bygger indtil nu på det formelle samarbejde i Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og en lang række samarbejdsaftaler og fælles institutioner. Derudover er der et stort og udviklet uformelt samarbejde, ikke mindst blandt de nordiske befolkninger, NGO'er og virksomheder.

Det øvrige Norden er samlet set Danmarks største handelspartner. Det er således en realitet, at 22 millioner nordboere køber langt mere i Danmark end 83 millioner tyskere hvert år. I de seneste år har de nordiske statsministre tilmed vedtaget et mål om at gøre Norden til den mest bæredygtige region i verden. Demokraterne ser gerne, at Norden i fællesskab søger om optagelse i G20. Et tættere nordisk samarbejde vil kunne forsvare den nordiske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel, landene i høj grad har til fælles. Norden vil desuden kunne tale med en stærk stemme i FN på natur- og klimaområdet.

Demokraterne arbejder desuden for at oprette et nordisk forsvarsforbund som supplement til NATO. Den nordiske forsvarsgaranti bør inkludere redningsberedskab og forholde sig til enhver form for trussel mod de nordiske folk og lande.

Demokraterne ser gerne, at Norden i fællesskab optræder som fredsmægler, f.eks. ved at gøre en ekstra indsats for at mægle mellem Israel og Palæstina. Og at det nordiske samarbejde gør en fælles indsats både for fred og for en sammenhængende flygtningepolitik i verden med det mål, at mennesker ikke bliver nødt til at flygte.

I 50 år har spørgsmålet om Danmarks placering i Europa lidt af mangel på et alternativ til EU. Samtidig med, at der i alle årene har været og stadig er en udbredt skepsis og modstand i den danske befolkning imod at afgive mere og mere magt til EU. Ønsket om og viljen til at forlade EU er blevet hæmmet og modarbejdet af det politiske flertal på Christiansborg, der aldrig har peget på eller arbejdet for nordisk samarbejde som alternativ til EU. Tilsvarende har også flertallet af politikere i Sverige og Finland og i nogen grad i Island og Norge orienteret sig mere efter EU end til fordel for Norden. Så selv om det nordiske samarbejde har eksisteret og virket i alle disse år, er det blevet sat i skyggen af den massive agitation for og satsning på EU. Nordisk samarbejde er blevet overset og glemt, til trods for at det virker politisk, kulturelt og mellemfolkeligt. Til trods for at det kan udvides, udvikles og forstærkes.

Til trods for at nordisk samarbejde er et realistisk, demokratisk alternativ til at være underlagt EU´s myndigheder og demokratisk set problematiske magt.

Demokraterne ønsker, at styrke det nordiske samarbejde uanset de nordiske landes forskellige tilknytninger til EU, men det er vores mål, at Norden bør blive til EUs gode nabo efter en frigørelse fra unionen. Norden skal samarbejde med EU om f.eks. handel, forskning, civilbeskyttelse og studenterudveksling, men vi takker nej til EUs stadigt snævrere union og EUs overstatslige og udemokratiske opbygning.

Overordnet er det afgørende, at det nordiske samarbejde fungerer, oger demokratisk og at de nordiske lande er demokratiske og suveræne lande. . Derfor er det afgørende, at det er de nordiske folk, der udøver den politiske vilje ved at vælge dem, der på deres vegne er ansvarlige for at lovgive og udøve magten i Nordens politiske institutioner. Det er der særdeles gode muligheder for, fordi de nordiske lande allerede har en over 100 års solid demokratisk tradition og erfaring for at være og virke demokratisk.

Alle politikområder

Læs også: EUsamarbejde