Samfundssyn
Demokraterne bygger på og fremmer det menneske- og samfundssyn, at ethvert menneske er værdigt, ansvarligt og selvstændigt i et gensidigt virkende fællesskab med alle andre i samfundet.
Og at demokratiet er fællesskabets måde at organisere sig på og handle ansvarligt på i samfundet og udadtil i samspil og samarbejde med omverdenen. Det skal give enhver borger mening at engagere sig i samfundets fælles anliggender og i udøvelsen af den politiske magt, der i et demokrati principielt er udtryk for folkets vilje. Derfor arbejder Demokraterne for reel borgerindflydelse, dialog, folkeoplysning og åbenhed i forvaltningen i det danske demokrati, samtidig med at vi modarbejder enhver form for lukket og centraliserende magtstruktur og antidemokratiske tendenser.
Vi anser det politiske demokratis tredeling af magten imellem den lovgivende, udøvende og den dømmende magt for uhyre vigtig for at sikre samfundets demokratiske ret. Vi finder det desuden vigtigt, at der skabes mulighed for tre former for ejerskab i samfundet: det kollektive statseje, det demokratiske andelsfælleseje og det private ejerskab. Og vi arbejder for et reelt borgerinitiativ således, at et relativt stort antal borgere kan bestemme om et politisk emne skal afgøres ved en folkeafstemning.
Dette menneskelige og politiske samfundssyn er baggrunden for, at Demokraterne er imod fortsat afgivelse af suverænitet til EU og arbejder vi for at frigøre Danmark fra EU for alternativt at kunne deltage i et udbygget nordisk samarbejde på demokratiske vilkår og genindtræde i EFTA- samarbejdet. Det er demokratisk uacceptabelt, at EU-kommissionen har monopol på, at stille lovforslag inden for såvel mellemstatslige som overstatslige områder, og at EU har som mål at blive om ”en stadig snævrere union”. I de 50 år Danmark har været medlem, har EF/EU tværtimod at blive et demokratisk, europæisk samarbejde mellem suveræne lande, udviklet sig til en overstatslig, bureaukratisk-politisk union. Bortset fra de få danske undtagelser fra EU's overstatslige traktatforpligtelser, har unionen overtaget næsten al dansk suverænitet med mulighed for at udvide EUs kompetence uden hensyn til Grundlovens § 20. Den stadig snævrere union har således systematisk undergravet vores politiske demokrati og tillige taget styring over vores samfunds offentlige økonomi. Tiden er derfor inde til at frigøre Danmark fra EU og gendanne vores selvstændige, politiske suverænitet. Og til at indgå i demokratiske samarbejdsforhold med andre lande. For at fastholde dansk suverænitet over danske finanser er det nødvendigt snarest muligt at melde Danmark ud af EUs finanspagt.
Vi værdsætter Rigsfællesskabet med Færøerne og Grønland og arbejder for at færinger og grønlændere får mere indflydelse i alle spørgsmål, der har betydning for hele riget. Derudover vil vi arbejde for et mere ligeværdigt Rigsfællesskab. Vi vender os imod diskrimination af færinger og grønlændere. Demokraterne støtter desuden folkenes selvbestemmelsesret og dermed også færingernes og grønlændernes ret til selvbestemmelse.
Demokraterne vil fastholde monarkiet i den form, som vi har det i Danmark i dag. Vi mener, at det indskrænkede monarki er og virker godt for fællesskabet i vores demokratiske samfund.
Kongehuset er derfor gennem den historiske udvikling blevet til en del af det, der gør Danmark til Danmark.
Demokraterne vil sikre et højt forsknings- og uddannelsesniveau og styrke højskolernes menneskeligt og folkeligt oplysende indsats og betydning. Det er afgørende, at borgerne har mulighed for et demokratisk engagement og mulighed for at skaffe sig viden om vigtige politiske spørgsmål. Vi vil have revideret offentlighedsloven således, at medier og privatpersoner nemmere kan følge med i hvad der sker i centraladministrationen. Et velfungerende demokrati bygger desuden på, at vi har medier med forskellige vinkler.
Vi vil modsætte os ethvert forsøg på at lave endnu større kommuner og/eller at nedlægge regionerne. Tværtimod skal det overvejes at lave mindre regioner, så f.eks. Fyn med diverse øer bliver til en egen region og Bornholm kan få status af en region i nært samarbejde med Hovedstadsregionen.
Vi anser det for en socialpolitisk opgave for staten at sikre lige gode vilkår for svage borgere i samfundet. Derfor skal kommuner med mange på overførselsindkomst have flere ressourcer tildelt. Det kan ske ved en skatteomlægning, så staten opkræver relativt mere og kommunerne relativt mindre i skat. Hvorefter staten skal fordele penge til kommunerne for at sikre lige tildeling af penge til mennesker på overførselsindkomst.
Alle politikområder