Skole- og uddannelsespolitik
I de seneste 20-30 år har dansk skole- og uddannelsespolitik været uheldigt præget af en slingrende reformkurs med en for snæver arbejdsmarkedsorienteret målsætning og et for ensidigt menneskesyn, hvor børn og unge skulle stiles imod at tilegne sig kompetencegivende viden og færdigheder for at gære sig duelige til arbejdsmarkedet. Som korrektiv dertil er der brug for en omlægning til en langt bredere og mere alsidigt orienteret skole- og uddannelsestænkning. Skole- og uddannelse er i mere end økonomisk forstand den vigtigste samfundsmæssige investering i forhold til fremtidens samfund og kultur. Og den store omstilling til at leve på bæredygtige miljø-, natur- og klimavilkår, indebærer ikke kun faglige og teknologiske, men også menneskelige og kulturelle udfordringer til vores livsform.
Demokraterne har den grundopfattelse, at vi lærer for livet, og at der skal være lige skole- og uddannelsesmuligheder for alle uanset alder. Pædagog- og læreruddannelserne bør ikke være rettet imod at kunne indlære børn og unge viden og færdigheder, men lige så meget imod at kunne styrke deres almenmenneskelige, sociale og kulturelle udvikling. Pædagogernes og folkeskolelærernes forhold bør gøres mindre ledelsesstram, så de får frihed til at udføre deres faglige og pædagogiske arbejde selvstændigt og ansvarligt. I de senere år har der været for meget begrænsende og kontrollerende ledelse især i folkeskolen.
Demokraterne støtter den danske ordning, hvor folkeskolen sikrer en fagligt og pædagogisk velkvalificeret almen undervisning for alle, og som desuden giver forældre mulighed for at tage ansvar for deres børns undervisning ved enten at lade dem undervise i folkeskolen eller en friskole, De frie efterskoler er et vigtigt alternativ til folkeskolens sidste klasser, som unge bør kunne vælge uanset deres forældres økonomiske formåen. Som en del af pensum bør børn og unge i Danmark have en grundlæggende undervisning i norsk og svensk sprog med udgangspunkt i lighederne. Derudover bør der undervises om rigsfællesskabet med Færøerne og Grønland for at forbedre kendskabet dertil hos alle. Og det bør overvejes, om ikke undervisningen i gymnasiet og HF er blevet for fagligt specialiserende i kraft af for mange og specifikke valgmuligheder på bekostning af det fælles, almendannende indhold. Højskolens almene livs - og folkeoplysning uden eksamen og pensum har været og er uvurderligt vigtig for den almene oplysnings betydning for talrige danskeres liv og engagement i samfundet og demokratiet. Derfor støtter Demokraterne, at unge og voksne får lige adgang til højskoleophold.
I de senere år har der været store nedskæringer på uddannelsesområdet, som også er gået hårdt ud over landets universiteter med nedlæggelse af forsker- og underviser-stillinger, nedlæggelse eller fusionering af fag og forringelse af de studerendes undervisning til følge. Der er brug for at rette op efter skaderne af denne snævert økonomiske bestemte politik for at genoprette universiteternes forsknings- og under-visningsforhold og -niveau. Forskningens frihed og uafhængighed skal respekteres, Vi ønsker frie og selvstændige universiteter. Alle fag og institutter, hvis forskning og undervisning kan bidrage til den store omstilling til hindre miljø- og klimabestemte katastrofer bør styrkes og støttes ekstraordinært. Der bør ses på muligheden for at oprette et lille universitet på Bornholm inspireret af universiteterne i Nuuk og Thorshavn. Erhvervslivets egen forskning er til virksomhedernes gavn, men når det f.eks. drejer sig om medicin til verdens fattigste, skal der være aftaler om forskningen, så den ikke hindrer fattige lande og mennesker i at få adgang til medicin.
Alle politikområder