Vælgererklæring


Link til at afgive vælgererklæring (med MitID)

Giv Demokraterne en vælgererklæring, så vi kommer på stemmesedlen!


Alle der har stemmeret til Folketinget har mulighed for at give "Demokraterne - hele Danmark skal leve" en vælgererklæring. Det betyder ikke, at du er nødt til at stemme på os når der er Folketingsvalg, men med en vælgererklæring er du med til at give os ret til at opstille. Dermed styrker du demokratiet i Danmark.

Husk, at du en uge efter afgivelse af vælgererklæring selv skal bekræfte, at du har givet os vælgererklæringen.

Hvis du ikke har MitId, så kan du ringe til Indenrigs- og Sundhedsministeriet på tlf. 72 26 90 00, mandag-torsdag 8-16 og fredag 8-15.30 og meddele, at du vil give "Demokraterne - hele Danmark skal leve" en vælgererklæring.

Giv os din e-mail, hvis du vil modtage en påmindelse efter en uge. Det kan du gøre ved at sende en mail til pamindelse@demokraterne.nu

Vi takker dig for din hjælp! Og ja vi synes også, at det burde være nemmere at afgive en vælgererklæring.

Her er 10 gode grunde til at give "Demokraterne - hele Danmark skal leve" en vælgererklæring
1. Med Demokraterne på stemmesedlen får du mulighed for at stemme på et parti, der tager folkestyret alvorligt. Vi vil have flere folkeafstemninger. Vi går ind for decentralisering, og at magten er så tæt på borgerne, som muligt. Vi arbejder desuden for mere åbenhed i forvaltningen.

2. Med Demokraterne på stemmesedlen, så får du mulighed for at stemme på et parti som aktivt arbejder for et tættere nordisk samarbejde - et nordisk statsforbund. Det vil ikke kun være til gavn for Norden, men også for den øvrige verden.

3. Med Demokraterne på stemmesedlen får du mulighed for at stemme på et parti, der vil grøn omstilling med folkelig inddragelse. For os er naturbeskyttelse, biologisk mangfoldighed, ren luft, rent grundvand og miljøet i højsædet. Vi vil afsætte et tocifret milliardbeløb mere om året til grøn omstilling, og vi vil at grøn omstilling skal ske på en måde, så livet ikke bliver umuligt for mennesker, der bor langt fra de store byer.

4. Med Demokraterne på stemmesedlen får du mulighed for at stemme på et parti, der arbejder for hele Kongeriget Danmark. For os er der intet Udkantsdanmark, og vi glemmer heller ikke Bornholm, Færøerne og Grønland.

5. Med Demokraterne på stemmesedlen får du mulighed for at stemme på et nyt dansk midterparti, der modsætter sig centralisering af magt i EU, som forsvarer de danske forbehold i EU, og som arbejder for et mere demokratisk europæisk samarbejde. Vi vil aldrig acceptere, at Danmark bliver til en delstat i Europas Forenede Stater.

6. Med Demokraterne på stemmesedlen får du mulighed for at stemme på et parti, som vil indføre gratis tandpleje til alle borgere i Danmark.

7. Med Demokraterne på stemmesedlen får du mulighed for at stemme på et parti, som vil genindføre Store Bededag.

8. Med Demokraterne på stemmesedlen får du mulighed for at stemme på et parti, som tager folkeretten og menneskerettighederne alvorligt.

9. Med Demokraterne på stemmesedlen får du mulighed for at stemme på et parti, som siger ja til forsvar og nej til ulovlige angrebskrige. Vi vil desuden, at Danmark skal genetablere et hospitalsskib a la Jutlandia, så Danmark bedre kan hjælpe humanitært når der er brug for det.

10. Med Demokraterne på stemmesedlen, vil du give de etablerede partier et vigtigt modspil. Der er alt for meget topstyring og arrogance i dansk politik.
Link til at afgive vælgererklæring (med MitID)