Socialpolitik


Demokraterne går helhjertet ind for en velfærdspolitik, der sikrer alle lige adgang til barnepleje og børnehave, undervisning og uddannelse, sygesikring, læge-, tandlæge- og sygehusbehandling, efterbehandling samt rehabilitering og sygedagpenge og tilstrækkelig folkepension og ældrepleje. Men disse velfærdsgoder er ikke et sikkerhedsnet imod menneskelig deroute og socialt bestemt nød. Og i nutidens udprægede videns - og præstationssamfund og velfærdsforvaltende it-bureaukrati kan nogle let blive marginaliserede og ende i social hjælpeløshed. Der er derfor brug for et nutidigt socialpolitisk supplement til de velfærdspolitiske tiltag og goder i form af en særlig økonomisk og social hjælpeindsats over for svage enlige, fattige og udsatte familier og børn, arbejdsløse og arbejdsmarkedets nedslidte, de familieløse og husvilde. Der er brug for en ny socialpædagogisk og - økonomisk indsats, som tager hånd om disse problemer, gerne i samspil med andre end offentlige institutioner, som udfører socialt omsorgsarbejde i rundt om i landets herberger, varmestuer og væresteder. Alle hjemløse skal have tilbudt en privat bolig.

Samtidig foreslår vi, at der gennemføres et pilotforsøg med at der gives offentlige jobs til alle arbejdsløse i de fire små ø-kommuner: Fanø, Læsø, Samsø og Ærø for at undersøge, hvad det vil betyde for den enkeltes liv og i administrative besparelser. I forsøget skal alle arbejdsløse over 18 år og under pensionsalderen med folkeregisteradresse i de nævnte kommuner have tilbudt et arbejde i kommunen. Lønnen skal være ifølge laveste overenskomstmæssige løn og skal erstatte den eller de andre offentlige ydelse/r, de ellers ville modtage. Forsøget skal undersøge, hvad dette vil betyde for den enkelte.

Alle politikområder